Udtalelser

Her kan du læse, hvordan nogle af mine tidligere klienter har oplevet deres forløb hos mig.

Fertilitet

Jeg fik mildest talt et chok, da jeg en morgen opdagede, at jeg havde fået min menstruation igen! Efter flere år uden vendte min cyklus tilbage under mit forløb hos Asli.

Tænk at jeg tidligere har fået diagnosen ‘uforklarlig infertilitet’ og været i fertilitetsbehandling. Jeg har fået en helt anden forståelse for, hvilken betydning kost og livsstil kan have i min situation. Af hjertet tak for at dele din viden – jeg er dig dybt taknemmelig❤️🙏

Sofie

Jeg har over vinteren været i forløb hos Asli efter graviditetstab. Asli er meget omhyggelig, menneskelig og sætter sig grundigt ind i den konkrete situation.

Jeg fik en overskuelig plan uden en masse restriktioner, som var let at følge. Efter bare én cyklus blev jeg gravid igen.

Jeg er nu i uge 16 og meget glad for forløbet, som gav mig ro, støtte og noget at fokusere på i en svær tid. Jeg ville til enhver tid gøre det igen. Kæmpe anbefaling herfra 🙏🏼🌟

Louise

Jeg er utrolig taknemmelig for den rådgivning, som Asli har givet mig. Jeg er blevet så meget klogere på kost, tilskud og sundhed, og jeg føler ikke kun, at det her har handlet om min sundhed og fertilitet, men også at jeg har fået en helt ny tilgang til min livsstil.

Så tusind tak, Asli – tak for dine råd og ikke mindst din imødekommenhed over for mig og min mand. Vi venter os nu en lille en mere, præcis som vi drømte om.

Jeg vil meget gerne anbefale andre at tale med Asli. Jeg har i hvert fald været glad for beslutningen 💗 

Anna

Vi startede i forløb hos Asli efter tre aborter inden for et år. Aslis guidning og vejledning var blid, forstående og informativ. Vi lærte meget om de ting, vi selv kunne arbejde med i relation til vores fertilitet, og gav gas i tre måneder med alt det, vi havde lært.

Efter de tre måneders forløb blev jeg gravid, og vi har lige været til en tidlig scanning i uge 10, hvor vi så den fineste lille baby inde i maven.

Vi glæder os til at fortsætte i Gravid-forløb hos Asli.

Mette

Jeg har været utrolig glad for at være i forløb hos Asli. Efter omkring et halvt års fertilitetsbehandling havde jeg virkelig brug for én person, jeg kunne forholde mig til og lade mig guide af, frem for al den information udefra, som hurtigt blev meget overvældende og stressende for mig.

For mig betød det også meget, at Asli er uddannet læge, fordi det gav en ekstra tryghed at vide, at hendes vejledning bygger på stærke faglige kompetencer.

Jeg blev heldigvis hurtigt gravid, og herefter ændrede fokus sig naturligt til graviditeten. Jeg har haft stor glæde af fortsat at kunne sparre med Asli om blandt andet kosttilskud og andre graviditetsrelaterede spørgsmål undervejs.

Jeg har følt mig set og taget seriøst hele vejen igennem, så tak for det Asli 🙏🏻☺️💗

Mathilde

Sund kvinde

Jeg har i store dele af mit voksenliv døjet med enormt kraftige menstruationer, hvor jeg har skullet skifte bind hver halve time på de dage, hvor jeg blødte kraftigst, og alligevel ofte blødt igennem.

I løbet af mit forløb hos Asli begyndte mine blødninger stille og roligt at aftage. Her, et år efter, bløder jeg markant mindre, ikke længere i store klumper, og blødningerne hver måned fylder slet ikke på samme måde mentalt længere.

Jeg har det også meget bedre i min krop og har langt mere energi og overskud. Jeg er Asli dybt taknemmelig for hendes hjælp og vejledning.

Anette

Jeg tog kontakt til Asli, fordi jeg var modløs og frustreret over min krop, som ikke samarbejdede. Min cyklus var forlænget, jeg havde mange symptomer og troede, at jeg var kommet i perimenopause.

Min gynækolog havde sat mig på hormonbehandling, og min egen læge var bekymret for mit høje kolesterol. Gennem forløbet hos Asli har jeg fået en helt ny forståelse for min krop og min cyklus og lært meget om ernæring og kroppens energibehov.

I løbet af perioden stoppede jeg hormonbehandlingen, og kort tid efter var min cyklus igen månedlig. Jeg er dybt fascineret over – og stolt af – hvad min krop er i stand til.

Asli er utrolig dygtig og vidensrig, samtidig med at hun er støttende og kommunikerer klart og direkte.

Mette

Da jeg fik konstateret Lichen Sclerosus, var jeg ret frustreret og ked af det. Asli mødte mig præcis det sted, jeg havde brug for. Jeg fik mange konkrete og håndgribelige redskaber, som var tilpasset mig.

I løbet af forløbet oplevede jeg en meget stor forbedring i mine symptomer, og jeg er kommet i langt bedre kontakt med min krop og kan nu bruge den som vejviser for, hvornår jeg presser citronen for meget.

De ødemer, jeg havde kæmpet med i et par år – og som jeg var blevet undersøgt grundigt for uden en forklaring – forsvandt også i perioden.

14 dage efter jeg afsluttede mit forløb, stod jeg desuden med en positiv graviditetstest. Det kom som en stor overraskelse for os, da graviditet slet ikke havde været hensigten med mit forløb, men jeg glæder mig så meget til maj.

Tine

Jeg kan kun give Asli mine varmeste anbefalinger.

Efter syv år uden menstruation fik jeg min menstruation tilbage under mit forløb hos Asli. Allerede i løbet af de tre måneder fik jeg to menstruationer – noget jeg ikke troede var muligt, da jeg startede.

Forløbet har været utroligt øjenåbnende og har givet mig en helt anden forståelse for betydningen af kost, energiindtag og den rette mængde motion efter flere år med et stort energiunderskud.

Jeg vil anbefale andre at tage kontakt til Asli. Hun ser hele mennesket, kommer hele vejen rundt og tør insistere på de elementer, der var vigtige i min situation. Samtidig har hun været en fantastisk støtte gennem hele forløbet.

Tusind tak, Asli.

Maria

Gravid

Asli rådgav mig om kost og tilskud i forbindelse med min første graviditet. Hun lyttede opmærksomt og kom med anbefalinger til min konkrete situation med lavt stofskifte – hun gennemgik også mine blodprøver.

Jeg oplevede stor professionalisme og faglighed og følte mig tryg ved hendes rådgivning. Man kan tydeligt mærke, at det er en stor hjertesag for hende, og hun lægger ikke fingre imellem.

Maria

Jeg har født den fineste, velskabte dreng. Amningen går virkelig godt, og han har fået utrolig meget ros af jordemødre og sundhedsplejersken for sin sutteteknik.

Tak for sådan et fint og trygt forløb under graviditeten!

Sara

Barsel

Prænatal tilknytningsterapi

Cookies

Vi bruger cookies til at se, hvordan siden bliver brugt, så vi kan gøre den bedre. Ved at klikke OK, accepterer du sidens brug af cookies.

Læs mere om Cookies.